Sikke en helt utrolig, fantastisk, sej og livsbekraeftigende tur J Ja, vi er vel tilbage i Cuzco, hvor vi blev modtaget med aabne arme af vores familie paa hostallet. Vi kom “hjem” i gaar eftermiddags og nu her til morgen har vi alle faaet massage, det vil sige jeg har og I dette oejeblik, hvor jeg sidder og skriver ligger Astrid, Majbritt og Sarah paa tur og faar masseret deres kroppe – specielt deres oemme ben J

We have had an incredible trip to Macchu Pichu. English text to the pictures will follow really soon. But I have to go back up to the girls now. They have been alone for a couple of hours and even though some of the time has been spent getting a massage, I think I better get back and make sure that they are happy and not discussing to much about whose pencil is who´s! :-)

Det var en stor oplevelse, vores trekking tur til Macchu Pichu. Og pigerne var seje – det kan jeg sige med kaempe stolthed. For det var en fysisk meget haard tur og pigerne klarede det ikke bare flot fysisk, men ogsaa mentalt. Voksne mennesker kaempede sig op og ned af bjergene og pigerne fulgte med uden problemer – provokerende nok, faktisk alt for godt – specielt paa det hoejeste sted. Naar saa traetheden ramte, saa holdt de ud med meget faa beklagelser. Den beslutsomhed og gaa paa mod de havde holdt i den grad mig i gang, naar det gik haardest for sig. Jeg kom i hoej grad i gennem turen ved blot at se paa dem.

So here is proof - we were there :-) Machu Picchu in the bagground on a beautiful day - we were so proud to have made it and so happy to see how wonderful and amazing Machu Picchu really is.

Vi har saa mange billeder og hvor I foer fik dyr at se, saa byder denne omgang paa natur, ruiner og flere ruiner – et par dyr bliver det ogsaa til – nemlig lamaer, lamaer, lamaer og saa et enkelt aesel J

Turen var virkelig gennemfoert fra bureauets side, alt fungerede og endnu engang (ligesom paa baaden paa Galapagos) manglede vi ikke mad – tvaertimod. Vi fik alt for meget, men denne gang tror jeg nok, at det alligevel gik lige op med det vi gik, saa vi tog ikke paa, men vi har nu heller ikke tabt os – lidt muskelmasse er det vist blevet til paa laarene.

1. dag blev vi alle hentet paa de forskellige hoteller og hostals. Vi var 12 personer i alt. Med bus blev vi koert hen til 88km start punktet foer Macchu Picchu. Der koebte vi vandrestokke til os alle fire og det skulle vise sig at blive en af vores bedste investeringer. Vi havde pakket et ekstra saet toej til hver samt medicin og lagenposer i èn rygsaek. Det var denne samt 4 soverposer og liggeunderlag vores bearer skulle beare.

Jeg troede at lamaer eller aesler skulle baere vores baggage, men nej det vidste sig at baererne var voksne maend, der bar hele gruppens baggage - mad, telte, borde og stole! De var 17 i alt og de maatte hver baere 25kg inklusiv deres egen baggage – jeg mistaenker dog flere af dem for at baere mere. Den yngste var 17 aar og den aeldste var lidt over 60 aar.

Our first day started out with a 5 our walk - a little up and a little up. We started out at 2600 m, so much lower than Cuzco´s 3400 m. The best investment we made was buying walking sticks, we would really nead them - we found out later :-) I thought lama´s or donkeys were going to cary our luggage, but the animals are no longer allowed on the Inka trail. Too many people and too many animals destroys the trail, so for now animals are not allowed. This means that men carry up to 25 kg including their own things on their backs. It was absolutely amasing to see the loads, they were carrying - and unlike us who walked up and down the trail, they ran!!!!! Made it very hard for us to complain. The youngest was 17 years old and the oldest over 60 years. The oldest of course had to carry our backpack + a couple of sleeping bags - did I feel bad?? - yes!. Every time I say him, I offered him coca leaves and candy - which he always gladly took and smiled a teethless smile back at me.

We did see lama´s on the trail though. But these were owned by farmers living along the trail and the are allowed to have animals in order to get their products back and forth. The lama´s on the picture passed us on the second day - they just jumped by us as we nearly crawled up the stairs - really not paying much attention to us at all.  

Da vi saa deres oppakning fik vi ganske daarlig samvittighed over vores egne smaa rygsaekke indeholdende kun vand, kamera og pigernes sovebamser!!! Men de pakkede tingene sammen i deres plastic og stofstykker og bandt det op paa ryggen med snore og stof og afsted gik de – eller rettere loeb de!! Ja, for det gjorde de – for det meste loeb de i deres sandaler med oppakning, der ragede hoejt op over hovedet paa dem. Det var helt utroligt at vaere vidne til og gjorde det bestemt ogsaa svaert for os at beklage os over opstigninger, oemme muskler og vejrtraekning.

Men altsaa foerste dag gik vi ca. 5 timer og det var lidt op og lidt ned, men ikke vaerre end at vi hyggede os med tempoet og med den fantastiske udsigt. Vi saa diverse inka ruiner – smaa landsbyer paa vores vej og fik glimrende forklaringer af vores guide Ronnie, der er var Peruvianer og talte fint engelsk. Vi gik hele tiden langs den brusende flod og flere gange gik vi igennem bitte smaa landsbyer, hvor vi kunne koebe vand og sodavand. Jeg havde jo forsynet os fra Cuzco og var kun glad for, at pigerne efterhaanden fik toemt mit lager af vand fra rygsaekkken.

Vores foerste frokost laa lige lige ved floden og her blev vi moedt af et stort taelt, hvor der stod et bord og stole til os alle - dvs. 14 i alt med de to guider. Vi fik straks serveret varm annanas juice og efterfoelgende var der stillet baljer med vand, saebe og haandklaeder. Jeg stod der med min medbragte (helt fra DK)  flydende saebe, som decificerer uden at skulle bruge vand, men den kunne jeg da godt pakke vaek igen. Saa fik vi 3 retter mad - suppe, koed, ris, salat og dessert i form at frugt. Det var ganske overvaeldende. En af baererne loeb frem og tilbage med henholdsvis vores fyldte tallerkner og vores tomme. Kokken havde sit eget telt og knoklede loes. De oevrige baerere var jo forlaengst kommet frem - foer os - og sad og spiste rundt omkring paa stenene. Det var meget maerkeligt for os, vi havde jo troet at vi ogsaa skulle sidde rundt om og spise et eller andet, men ikke at vi fik top service i et telt midt ude i ingenting. Overvaeldende.

Men saadan var det altsaa paa hele turen og vi laerte da ogsaa at leve med det :-) Efter frokost fortsatte turen og det var faktisk haardt paa tom mave. Baererne pakkede madtelt, spisetelt og al mad ned i loebet af ingen tid og blaeste saa forbi os, mens vi asede afsted.

Foerste overnatning laa ogsaa ved floden og vi fire havde faaet et 4 mandstelt, hvor alle andre sov i 2 mandstelte. Det var dejligt at kunne ligge sammen omend det kneb med plads til vores ting, naar vi alle skulle sove. Men sove det gjorde vi fint og var vi glade for vores lagenposer, som Nanna havde syet til os hjemmefra af vores gamle lagner. Vi sov jo i bureauets soverposer og det var dejligt at kravle ned i egne lagner og de varmede ogsaa lidt ekstra. Ved alle lejrpladserne var der toiletter - ganske simple toiletter, men dog toilet :-) Saa den side af turen var ogsaa overkommelig omend vandet i hanerne var rigtig koldt (selv Sarah synes at det var koldt) - det blev vist hentet fra floden.

Hoejdemaessigt var der ingen problemer - vi startede ud i 2600 m og sov ved 3000 m, saa det var jo laengere nede end Cuzco.

2. dagen var saa den helt store udfordring og vi var blevet advaret paa forhaand. Dette var mandomsproeven. Vi skulle bevaege os fra de 3000 m, hvor vi havde overnattet og naa det 1. pas, der laa i 4200 m. Det vil sige en opstigning paa 1200 m. Dette ville tage os 5 timer og efterfoelgende skulle vi gaa 2 timer ned for at naa lejren, der laa i 3500 meter.

The 2. day was the toughest - we had to climb up stairs for 5 hours until we reached a pass at 4200 m. After that we had 2 hours down. Even though our first day had not been hard, then our bodies were a bit tired when we started out. And we started out climbing! It was so tough and we were absolutely excausted already after 2 hours. The girls are smiling, but only because we have a break by the river, where we could get some water in the face. We drank our water, ate our candy and finally just before reaching the top, we had to start chewing our coca leaves. And we made it - I mean I made it along with all the other grownups - the girls were physically worn out too, but the had an easier time with the breathing and so at the very end they actually ran up - very procovative - so very excausted I reached the top - but not without a smile and a very proud heart :-)

Turen den 1. dag havde ikke vaeret svaer, men 5 timer op og ned havde da gjort os traette og vi kunne sagtens maerke vores kroppe, da vi startede ud paa 2. dagen. Og vi startede ud med at gaa op - og det fortsatte vi med i 5 timer. Det var sejt, det var mere end sejt. Vi asede og masede - da der var gaaet 2 timer var alle ganske udmattede og udsigten til at gaa 3 timer til var ganske overvaeldende. Vi drak vores vand og vi  drak vores sukkervand - de sportsvand vi koebte i Cuzco, vi spiste vores slik som vi fik af bureauet og vi spiste det slik vi havde koebt til turen. Tilsidst tog vi hul paa vores cocablade, vi havde jo ganske meget og det fik baade vores 2 guider glaede af samt flere af baererne, der passerede os - ogsaa de var udmattede, men de bar jo ogsaa de der 25 kg.

Hvor var vi traette, vores kroppe var helt udpinte og oven i det var det svaert at faa vejret. Sarah gik forrest af os 4 og travede troligt afsted, jeg gik paa skift og holdt Astrid og Majbritt i haanden, saa vi kunne holde modet oppe. Da vi var 200 m fra toppen tog vi som sagt fat paa cocabladene og pludselig laa Astrid oppe ved Sarah og en video vil senere vise jer, at Sarah og Astrid faktisk loeb de sidste 30 meter op. Forbi voksne mennesker, der masede afsted og som maatte stoppe hver 5-10 m for at hive efter vejret. Majbritt var nok ogsaa den, der stoettede mig de sidste meter. Hun holdt i det hele taget i humoeret og da hun paa et tidspunkt sagde, at hun vel nok var traet, da havde jeg lige set, at hun med sin vandrestok naermest flyttede den i en rytme, der passede til en eller anden sang hun gik og nynnede indvendig - jeg tilgengaeld brugte stokken til at hive mig op og til at forhindre mig i at falde sammen :-)

Vi naaede toppen efter mere end 5 1/2 time og det var fantastisk. Hvilken sejr - hvor var jeg stolt baade af mig selv, men mest over pigerne sejhed og vilje.  

We made it :-) We had nice sunny weather and a little clouds on the way up - great because it kept it from getting to warm. On the top we were right in a cloud and it was very windy, so we could use our hats and mittens.

To the left Astrid makes a big jump from the absolutely highest placed rock up there.

From the top it was down-hill for 2 hours until we reached our campsite. The porters (the ones carrying our luggage) immediately startede running - even they had had a hard time reaching the top. But now of they went - and so did the girls! Well that left me to my self and that was not to bad, because the walk was absolutely beautiful and I enjoyed just walking down in my own pace and taking in the green, green mountains surrounding med, the sound of the river and the birds. A real treat :-)

Og saa gik det ellers bare ned af. Det foerste stykke var meget stejlt, men dernaest var det saadan set bare en paen tur ned af. Baererne startede straks ud med at loebe ned af bjerget med al deres oppakning, det var vildt at se og inden jeg fik set mig op, saa var pigerne langt foran mig og i loeb sprang de afsted sammen med baererne ned til vores lejr for 2. overnatning. Jeg valgte at gaa stille og roligt ned af den helt fantastiske Inka sti, som jeg nu i ro og mag kunne nyde. En af guiderne spillede paa fleojte og den Peruvianske musik loed saa smuk mellem bjergnene. Vejret havde vaeret fint paa opstigningen ikke for klart og solrigt, men heller ikke moerkt over overskyet - kun paa toppen laa vi lige i en sky. Paa vej ned skinnede solen og de helt fantastiske groenne bjerge kunne jeg nyde sammen med de mange smukke blomster og fugle. Det var overvaeldende smukt. Landskabet er bare saa ubeskriveligt med bjergene overalt, saa groenne og frodige paa trods af hoejden. Det var en tur, der har inprentet sig i min hukommelse og som jeg aldrig tror jeg vil glemme hverken synet eller foelelsen af.

Nede i lejren blev jeg moedt at pigerne, der var kommet 1/2 time i forevejen og som morede sig sammen med baererne over hvor langsom jeg havde vaeret :-)

When I reached the camp, the girls had been waiting for me for at least an 1/2 hour and they were amused together with the porters, that I had been so slow :-)

Jeg glemte at fortaelle af inden aftensmad var der te, kaffe, kakao, kiks og ikke mindst popkorn - det var pigernes ynglingsmaaltid paa dagen og de spiste lystigt alle popkorn, hvis ikke vi andre var hurtige. Inden aftensmad sad pigerne saa og tegnede omgivelserne. Sophie havde inden vores afrejse ud i verden insisteret paa, at vi skulle huske at tegne ting vi saa og ikke kun tage fotos. Dette gjorde vi paa denne tur og jeg er saa glad for dette raad, for der er ingen tvivl om at netop disse stunder paa alle vores dage har givet os nogle minder, som sidder langt bedre fast end de eller ville have gjort. 

Alle var meget traette og det blev meget tydeligt, da vi foerst kom til lejren og kunne faa ro. Men pigerne var nok naermest blevet opladet af turen og var baade i hoejt humoer og sprang rundt paa stenene omkring os, legede MGP og pjattede rundt indtil jeg maatte bede dem falde til ro, for deres energi naesten var for overvaeldende for vores andres manglende :-) Vi var naesten i samme hoejde som i Cuzco og vi maerkede derfor kun meget lidt de 3500 m. Pigerne maerkede ingenting, de havde vaeret stakaanede som vi andre paa vej op til d 4200 m, men mindre end mig. Det var jeg rigtig glad for, da det helt klart havde vaeret en af mine bekymringer - mere end det fysiske.

3. dagen var saa ogsaa meget haard at faa gang i. Nu kunne alle maerke deres krop - voksne saavel som boern. Og pigerne var traette - rigtig traette. Gudskelov at vi hver aften gik i seng efter aftensmad og sov -dvs. ca. mellem 20 og 21. Men ingen af os havde sovet saa godt paa 2. natten og det paavirkede os. Vi skulle i alt paa 3. dagen gaa mellem 8 og 9 timer. Men uden de store opstigninger - tvaertimod skulle der vaere flere nedstigninger. Men lige efter morgenmad skulle vi saa faktisk op og det fra vores lejr i 3500 meters hoejde til passet i 3900 m. Det var kun 400 m, men hvor var vi traette og Majbritt specielt - hun kunne naesten ikke mere og hendes humoer var i bund, jeg maatte give hende ekstra bolsjer, vand og cocablade for at holde bare humoeret oppe. Der skulle megen holden om og positiv opmuntring til hende. Og op kom hun da ogsaa. Det hjalp paa alles humoer at vi naaede pas nr. 2 for dernaest gik det fint med nedstigninger og faa opstigninger. At turen skulle vare saa laenge var mest fordi, vi havde 3 ruiner vi skulle se og gennemgaa sammen med guiden. 

The 3rd. day was not a tough walk, but the 2nd day was still in our legs and so it was really tough getting started. The girls might have had energy the day before, but now they were tired. I used all the candy I had within the first couple of hours just to keep especially Majbritt going. We played a game, where Majbritt and Astrid pretended they were watching a movie and I was feeding them candy, popcorn and sodas when they wanted it. This made time go by and the trail too :-) Suddenly they were warmed up and everything was easier.

The weather was a bit cloudy that day and it is supposed to be the most beautiful of the days because of the constantly changing landscape. We couldn´t see the mountains surrounding us, but we enjoyed walking through jungle like area, lakes and of course several ruins. Even the girls were amazed by how the Inkas could manage to get water to all houses through slopes, how they had founttains and how they managed to build on the top of mountains. Leaving natural rocks peek out every here and there - in order to honor the mountain gods.

3. dagen er kendt for at vaere meget smuk fordi landskabet hele tiden skifter

mellem jungle, soer, toppen af bjerge, etc. Og det var ogsaa ganske flot, men netop paa 3. dagen var det gennemgaaende skyet - dvs. vi gik i skyer og dermed var det taaget. Vi kunne kun lige se det der var taet omkring os, men ikke om vi var omgivet af bjerge. 

Det var dog ikke desto mindre dejligt at gaa i junglen og sikke en frodighed. De 3 ruiner var ogsaa fantastiske og imponerende at se hvordan Inkaerne byggede, hvordan de haandterede vand og deres tro og holdning til naturen. Fantastisk som de overalt indarbejder de naturlige bjerge i deres byggerier og hvordan de i deres templer hylder bjergene. Selv pigerne var en smule imponeret trods traethed. 

Den sidste del at 3. dagen var 2 timer ned af en stejl, stejl trappe. Det imponerende er selvfoelgelig at Inkaerne overhovedet byggede denne trappe ned af bjerget, men hvor blev vi altsaa traette i ben og knae af at gaa ned og ned af trinene. Nu kunne vi godt maerke, at vi havde vaeret afsted i 3 dage og det kunne man ogsaa lugte!!!! :-) Skiftetoejet havde vi gemt til vi kom til lejren paa 3 dagen - der havde vi faaet at vide, at vi kunne faa et varmt brusebad og det var der, vi ville bruge vores 2. saet toej. Det var ogsaa tiltraengt for alle - vi kunne jo ikke lugte hinanden, det kan man jo ikke naar man selv er den del af lugten, men andre kunne godt :-) 

The last part of our 3rd day, was a 2 hour steep walk down stairs to our camp - and the stairs were steep. Of course breathing was not a problem going down, but the upper thigh and knees....they hurt when we reached the camp. But who cares, here we had a hot shower and we changed into the only clean outfit we had brought with us - that felt good - and smelt alot better :-)

Vi naaede lejren, vi fik et bad, der var et lille hostel med bar, saa vi fik ogsaa en cola og et stykke chokolade. Pigerne skrev et par breve inden vi fik vores sidste aftensmaaltid, hvor kokken serverede de flotteste tallerkener, hvor radisser, agurker og tomater var skaaret saa fint og flot som paa et 4 stjernet hotel. Det var et festligt punktum for maddelen af vores tur. 

Og denne dag - da var solen med os :-) Meget faa skyer og solen skinnede allerede paa vores vandre tur, som gik gennem junglelignende natur - meget smuk. Solporten naaede vi endelig og vi fik det foerste og glaedelig syn af Macchu Pichu. Ligesaa imponerende som alle har fortalt. Det var dejligt - ja, jeg var imponeret - nok mere end pigerne, der i hoejere grad bare var glad for at have naaet toppen og nu kunne kigge ned paa nogle ruiner, som mor altsaa var saa begejstret for :-)

En time efter sad vi saa i Macchu Pichu og det sammen med kun faa mennesker. I alt var vi vel i alt 8 grupper vi havde fulgtes med og selv om det betoed, at vi ikke var de eneste paa stedet, saa var vi alligevel ganske faa i forhold til hvad vi senere skulle se kl. 11 og 12 - naar busserne naaede frem med folk fra togene - Saa blev Macchu Pichu pludselig fyldt. med mennesker, saa det var svaert at komme til. Men altsaa der kl. 8 som kl. faktisk kun var - var vi faktisk alene og sammen med vores guide kunne vi gaa rundt og faa nogle gode forklaringer paa bygniner, ritualer, stenhuggeri, historie, figurer og meget andet. Det var alletiders og meget varmt!

At 4 am on the 4th day we got up and walked the 1 1/2 hour to the Sungate. We were so lucky with the weather and the sun stood bright and clear and shined on Machu Picchu - what a sight. An hour later we were at Machu Picchu and beeing there already at about 8 am, not many people were there, so we had time and space to get explanations from our guide, take pictures and enjoy the place. But with the wonderful sun also came the heat. Already at 9 am it was so hot and we were certainly hungry again.

Sarah, Astrid and Majbritt at the formal entrance of Machu Picchu.

The number 3 is holy with the Inkas. And so often this is shown either with windows, angles, the 3 holy animals - the condor, the snake and the puma.

Lama´s keep the grass short on the lawns between the ruins - they are very scenic too.

Kl. 9 stod solen simpelthen og bagte ned paa os. Pludselig blev vi glade for, at vi ikke havde haft saa godt vejr dagen i forevejen, for varmen var utrolig og vi foelte, at vi blev bagt saa hoejt oppe som vi var. Nu kunne vi pludselig ogsaa maerke, at vi var traette, sa da vi kl. ca. 10 fik lov at gaa paa egen haand, maatte vi lige forsyne os med noget at drikke og spise. Priserne paa cafèen ved indgangen var ganske danske :-) men det var ligegyldigt paa det tidspunkt. Vi fik tilgengaeld nogle super velsmagende sandwich med skinke og ost samt cola.

 Det friskede vaeldigt op og efterfoelgende gik vi tilbage ind i Macchu Pichu, hvor vi fandt os et skyggested. Pigerne tegnede og jeg genfortalte hvad guiden havde fortalt - nu paa dansk. Vi hyggede os i smaa to timer og gik en sidste tur rundt i ruinerne inden vi skulle tage bussen ned og efterfoelgende toget til 88 km startstedet.

We were set "free" by the guide at 10 am and had to eat and drink before we again could enter Machu Picchu, where we found a place in the shadow. Here the girls drew different areas of Machu Picchu - Majbritt and Astrid mainly drew the lamas!!!! but Sarah did capture the buildings and the atmosphere.

En sjov ting i toget var at togpersonalet bestaaende af to maend og en kvinde ikke blot serverede sodavand til os, men efterfoelgende ogsaa udfoerte en traditionel dans i foert en meget karakteristisk kostume. Sarah har forlaengst koebt en lignede hue/maske i Cuzco blot i sort. Den skal jo bruges til Halloween. Den ville hun langt hellere have end en traditionel Inka hue, som dem Majbritt og Astrid har...ja, jeg var jo ikke overrasket! ;-)

On the trainride back from Machu Picchu, the staff did more than just se tickets and serve sodas. They also performed traditional dances in traditional costumes. Then they performed a fashion show - to show of all the very pretty lamawool sweaters and sjals. Very beautiful and very expensive :-) Alot of entertainment after 4 days filled with so many impressions - we would have loved just to have a quite train ride - but of course this was yet another sight on our trip.

Dernaest var der modeshow ned gennem gangen for at vise troejer og sjaler lavet af den fineste lamauld - ganske smukt toej, der bestemt saa flottere ud paa personerne end naar det laa sammenlagt - tilgengaeld var priserne ogsaa flotte, ca. $300 pr. del. Vi sprang over da de kom for at saelge til os :-)

Sidste del af turen var 1 1/2 time i bureauets bus og denne gang var vejret jo klart og flot til forskel fra vores 1. dag hvor morgenen var graa og diset. Vi saa bjerge og landskaber, samt folk der ploejede marker med plov og koer. Vi saa flere lamaer og aesler, busser hvor folk sad oven paa taget og bygninger, der alle har et lille kors og koeer i ler siddende oven paa taget. Vi ved endnu ikke, hvad symbolikken er.

The last part of the trip back to Cuzco was by bus and this time the weather was clear and we passed areas with red soil, where farmers worked on the land with plows and donkeys, people sitting on the top of other busses, lamas and people wearing wounderfully colored clothing. A great ride back.

Denne tur var ogsaa en test af vores meget dyre vandretoej koebt henholdsvis i DK og via Internettet. Og det maa siges at have bestaaet. Vores sandaler og stoevler er saa gode og har beskyttet vores foedder paa finestet vis. Vores regntoej holdt fuldstaendig regnen ude, selv bukserne naar man bevaeger sig. Det er let og nemt, at folde sammen. Vores vidunderlige troejer, som vi jo har paa hele tiden - det kan I se af billederne. Varmen og tempererer vores kroppe perfekt. Det har vaeret investeringen hver - og det er jo dejligt at konstatere :-)

Efter at have badet og pakket ud paa vores vaerelse - som vi havde faaet tilbage. Moedtes vi en sidste gang med vores gruppe. Ved solporten have Chris fra UK friet til sin kaereste Karen ogsaa fra UK, de gav en drink om aftenen. Saa paa Galapagos saa vi en soeloeve foede og her paa turen oplevede vi et frieri - hvor romantisk. Pigerne havde ikke bemaerket naaet ved solporten, jeg havde ud af oejenkrogen fanget et intenst oejblik mellem de to, men foerst i bussen paa vej hjem, fik vi bekraeftiget haendelsen. Pigerne blev ganske begejstrede.

Det var en fin maade at takke af paa og sige farvel til vores rejsepartnere fra Frankrig, England og Canada.

Vi har har besluttet at blive i Cuzco i mindst en uge endnu. Her er saa dejligt og vi skal have ro paa i nogle dage. Vi vil tage et spansk kursus ikke langt fra vores hostal et par timer om dagen og haaber, at vi alle 4 kan faa lidt bedre styr paa det spanske. Derudover vil vi udforske byen og i hoejere grad smage paa de lokale specialiteter. Jeg var tilbageholdende med at smage paa for mange ukendte ting inden trekking turen - jeg ville noedig skulle aflyse grundet maveproblemer - men nu kan vi slaa os loes :-)

Tusind tak for jeres mange mails og kort paa posthuset. Det er en fornoejelse at faa saa mange glade hilsener og i det hele taget hoere nyt hjemmefra. Jeg kan ikke lade vaere med at glaede mig over, at vi gaar rundt i nederdele og kun behoever tage en sweaters paa om aftenen - huerne er naesten kun som pynt fordi de klaeder pigerne saa godt. Jeg kan hoere paa det hele, at I har det koldt, saa denne gang har vi altsaa valgt at rejse paa en mere fornuftig aarstid, hvad angaar Danmark.

We are back at our hostal and have decided to stay for another week - maybe go to language school in order to learn the language better. Also the girls and I need to rest and we want to really see Cuzco and taste the many good foods you can get here.

.

Take care - love Sanne, Sarah, Astrid and Majbritt.

Mange glade Macchu Pichu hilsener fra os alle 4 - Sanne, Sarah, Astrid og Majbritt :-)

19. november 2005

Saa er det dagen foer vores store trekking tur :-) Vi tog saaledes paa marked i morges, hvor vi skulle koebe huer og vanter. Vi har saamen allerede koebt en flot hue i Lima og har fundet 2 par vanter her i Cuzco i tirsdag. Markedet var overdaadigt med alt fra koed, fisk, groentsager, frugt, konserves, krydderurter, toej og meget, meget andet. Vi brugte ikke kameraet saa flittigt - baade fordi risikoen for at faa det sjaalet, netop paa markeder, goer at vi ikke tager det op af tasken for ofte - dernaest fordi det virker saa paatraengende at tage billeder, hvor de handlende og saelgende uvaerligt kommer med paa. Det kan vaere vi bliver mere fortrolige med situationerne som dagene gaar. 

Pigerne var rystede over det meget koed, der laa fremme lige ud til gaden. Der var jo alt - lige fra hele grise og lammekroppe, kranier, foedder og diverse indvolde. Jeg maatte hurtig igennem det omraade.

At the market in Cuzco after having seen all the meat and fish lying all round, it was time to take a break and have a glas og freshly pressed juice. Astrid at this point was already starting to feel sick again. She was very unhappy with all the pigs and lam lying around, not to mention heads, legs, etc.

Groent og frugt omraaderne kunne de bedre klare og vi satte os for at faa en friskpresset juice. Igen oplevede vi, at lige saa farverigt, festligt og anderledes det hele er, saa skaber vi utrolig meget opmaerksomhed. Folk stopper op, kigger og peger, smiler og griner. Vi gaar konstant rundt og nikker og hilser samt takker "Gracias" for de mange paene ord og hilsener, vi faar med paa vejen. Det er specielt de blaa oejne, der vaekker opsigt.

Det paavirker selvfoelgelig ogsaa, at Majbritt efterhaanden ligner en lyshaaret og blaaoejet inkapige, med sin meget farvestraalende paaklaedning. Folk roerer hendes haar konstant - saa meget, at hun er glad for at have hue paa.

Cuzco, the people, the clothing is different, but as amazed we are at the difference - especially the many colors - so are the Peruvians at how different we are. Especially the girls eyes attract attention and we find ourselvs smiling at everyone and nodding "Gracias" for all their very nice words and smiles. Of course when Majbritt dresses like this, she looks like a Inka girl with blond hair and blue eyes - at least when it comes to the many colors :-)

Vi naaede dog kun at koebe en hue og to poser til at holde vores vanddunke. Saa blev Astrid daarlig - ganske bleg. Vi maatte saette os ude foran markedet og der sad vi lidt inden Astrid igen formaaede at kaste godt og grundig op. Der gik dog kun et oejeblik, saa var vi omgivet at velmenende Peruvianske kvinder. En kom resolut med en eller anden frisk krydderurt plante, som hun knaekkede i flere stykker og saa at sige vaskede Astrids ansigt med, hvorefter Astrid skulle indaande duften fra planten, det virkede ganske opkvikkende selv paa mig, der stod ved siden af - ikke berusende :-) En anden kvinden vidste os vej til en lille bod, hvor de straks lavede te lavet af cocablade med sukker i. Astrid fik det meget bedre og jeg fik fyldt en pose op med baade den krydderurt som Astrid havde duftet til samt cocablade - baade til at lave til og til at tygge paa.

Jeg ved godt at vi ikke maa indfoere cocablade til andre lande og slet ikke New Zealand, jeg har laest om bladene og tager det ganske roligt, hvad angaar bladenes virkning. Cocabladene er ikke kokain, det bliver de foerst efter en kemisk behandling. Cocabladene virker mod traethed og kan berolige maven. Cocabladene kan spores i ens urin i ca. 20 dage efter indtagelse af en kop te. Det er saa hvad det er, men jeg forestiller mig ikke at blive urintestet i New Zealand. Overalt drikkes der cocate og der tygges cocablade paa livet loes. Nu har vi cocablade med til vores 4 dages tur samt vores unavngivne krydderurt. Vi har tanket ekstra sportssukkervand op og har rigeligt med batterier, toejet er endnu engang blevet vasket, saa jeg mener vi er klar til vores tur :-)

Jeg ville lige skrive og laegge billeder op, saa jeg kan toemme kameraet og have det klar til i morgen. Pigerne er gaaet op paa vores hostal og ser fodboldkamp mellem Real Madrid og Barcelona. Vi saa starten af kampen, da vi sad og spiste kylling til frokost. Vi har koebt marengs og Sarah har faaet sine laenge eftertragted Mentos (slik). I aften skal vi til briefing kl. 19 og faa de sidste anvisninger til i morgen samt moede de oevrige deltagere og guiden.

Vi tales ved i naeste uge - vi vender tilbage til Cuzco paa onsdag d. 23. november.

Tomorrow we are off on our 4 day trekking trip on the Inka trail to Macchu Picchu, so lots of love from us all and talk to you next week, when we return to Cuzco on Wednesday.  

Mange Cuzco hilsner

Sanne, Sarah, Astrid og Majbritt :-)

18. november 2005

Vi har vaeret i Peru siden i soendags d. 13/11, men der er sket saa meget og det har vaeret svaert at faa tid til at sidde foran computeren. Men nu skal i da faa nogle beskrivelser fra vores dage. Den 13. november ligger nederst paa siden og efterhaandens om dagene gaar bevaeger beskrivelserne op ad siden.

Some stories from our days in Peru. It starts out from the 13th. of November and this you can find at the bottom at the page. As the days go by you will reach to top of this page. There are still more picture be loaded to the Galapagos site and there is now also a little story from Majbritt.

18. november 2005

I gaar d. 17. November hvor Majbritt var paa benene Igen besluttede vi os for at finde de heste vi havde hoert om og se ruinerne, der ligger lige uden for Cuzco. Foerst var vi dog koert I bil derop. Vi havde faaet anbefalet en tur med en af hostal familiens venner. Han hentede os kl. 9, men oppe ved ruinerne skulle vi koebe den billet, der giver adgang til et antal sevaerdigheder og museer i Cuzco og omegn. Det var da overkommeligt i danske priser for pigerne og mig, men prisen er alligevel af en stoerrelse, at jeg takkede nej. Vores tur til Macchu Picchu vil tage os gennem saa mange ruiner, at jeg gerne vil bruge pengene til noget andet.

Det blev saa nemlig en 4 timers tur paa heste rundt til de ruiner, der ikke kostede noget. Og pigerne var bare glade indtil vi saa vores heste!!! De var godt nok tynde – saa tynde at vi overvejede at stige af og traekke dem i stedet. De oevrige heste vi saa paa vores rute var lige saa tynde og vi holdt hestene i skridt, for ikke at overanstrenge dem. Der er dog baade graes og vand i omraadet og hver gang vi steg af for at se paa ruiner, saa stod hestene blot paa stedet og spiste loes. Astrid kunne ogsaa konstatere, at de alle lavede hestepaerer paa turen og at dette er et sundshedstegn!!

We visited some of the ruins outside of Cuzco on horseback. This the girls had looked so much forward to doing. Majbritt was sick from the high alltitude alle Wednesday, but Thursday the 17th she was fit for fight :-) The horses was real skinny though and so we kept them only walking, no galoping for us.

Hesteturen var bestemt en oplevelse – en anden oplevelse - er de mange oprindelige indianere og deres festlige paaklaedning. De vil gerne have deres billed taget mod betaling og dette har vi saa gjort et par gange. Der er ogsaa et hav af varer, som vi fysisk traekkes ind for at se. Alle er dog maegtig soede ved os, selv om vi takker paent nej. Saa ja, der er jo en helt anden kultur og mennesker, der baade ser helt anderledes ud og handler forskelligt fra os. Men vi ser saa sandelig ogsaa anderledes ud i deres oejne!!! Vi er de eneste vi endnu har set der rejser med boern og vel at maerke med det der lange lyse haard.

Noget andet pudsigt som pigerne oplever er, at alle tror de er meget aeldre end de er. Naar vi gaar henvender folk fra restauranter og andre steder, der gerne vil have vores penge, sig baade til Sarah og mig. Det viser sig, at folk tror at Sarah er ca. 18-20 aar og dvs. at hun baade har penge og beslutningsmagt til at bestemme, hvor vi skal hen J Sarah er meget overvaeldet, for hun faar mange henvendelser ogsaa blot venlige og flinke fra unge maend. Hun gaar taet op ad mig J

Dagen igaar sluttede af med, at jeg fik en omgang massage paa hostallet, i vores vaerelsespris var massage inkluderet til mig. En dame blev ringet op og hun gav mig massage som jeg forestiller mig massage skal vaere og ikke den tortur massage Kim gav mig i foraaret. Jeg har lovet pigerne, at de ogsaa skal faa lov – det koster kun kr. 50 pr. person - det bliver nok efter vores 4 dages trekking til Macchu Picchu.

After our horseback ride, we walked back to Cuzco and stopped at the Sacsayhuamàn ruins. They cost money to see, but since we are going to Macchu Picchu and have paid alot for that trip, we just looked at the wall from the outside. E ven from there the walls are just amazing. How man can cut and lift those rocks is just not possible. I can understand the many theories on how there was help from outer space :-)

Tilslut i gaar gik vi i en lille lokal biograf, hvor vi saa filmen Crash. Den er lige lovlig kompliceret for Majbritt at forstaa, men Sarah har saa gerne ville se den siden vores flyvetur fra London til USA og nu lykkedes det altsaa. Efterfoelgende spiste vi paa en lille lokal restaurant, hvor der pludselig dukkede et lille band op, der spillede traditionel Peruviansk musik. Vi koebte selvfoelgelig deres CD J

Nu I dag har den staaet paa lektier og vi skal nu afsted til posthuset for baade at sende vores breve og se om der evt. ligger breve til os. Her I Peru kan man koebe frimaerker over det hele. I Ecuador var det naesten umuligt at opdrive frimaerker. Flertallet af vores breve er derfor sendt her fra Peru.

I det hele taget virker alt ting rigtig godt I Peru – bank, post, etc. Og folk er saa venlige og i moedekommende. Vi har det rigtig godt her og nu hvor hoejden ikke er et problem, saa er vi bare paa toppen. Astrid oensker dog stadig mere luksus J Bare vent til hun skal ud og gaa i 4 dage oppe i bjergene.

Alt virker undtagen lige i dag, hvor jeg kun naaede at faa ½ delen af billederne ind paa computeren. Saa altsaa lidt billedfattigt, men det skal jeg faa rettet op paa senere.

Vejret er super godt – vi har sol og varme. Det har regnet et par gange, men det har vaeret om natten og ikke meget. En enkelt gang om dagen og da skette der det, at det bliver maegtig koldt. Vi skal saaledes altid have ekstra troejer med – men det er da til at overkomme.

Kan I alle have det rigtig godt – vi er glade for alle de mails vi modtager, det er dejligt at hoere om nyt hjemmefra.

Mange hoejde hilsener fra Sanne, Sarah, Astrid og Majbritt J

15. november 2005

Vi er I Cuzco. Flyeturen gik fint – ja, maaske lige bortset fra at Astrid blev daarlig og denne gang naaede vi ikke at faa fat paa en pose. Men ud af flyet kom vi og mens vi ventede paa baggagen kunne vi faa vasket alt det, der skulle vaskes J

Det mest overraskende, lige da vi steg ud af flyet, var varmen. Vi havde faaet at vide, at det ville vaere koldt og sikkert med regn. Men nej, det var virkelig varmt og solen skinnede. Det var jog en dejlig overraskelse.

Taxien koerte os til Plaza de Armas, som er det store torv i Cuzco. Her ville vi saettes af og selv finde frem til et hostal. Taxichauffoeren kunne ikke forstaa, at vi ikke havde navn og adresse paa et hostal, men “slap os til sidst fri” J Sagen var, at vi havde faaet anvisning til et hostal af Maria (Det er Maria´s fodspor vi i hoej grad foelger her i Peru. Hun var paedagog paa pigernes fritidshjem). Jeg havde ogsaa anvisninger fra en bog, jeg havde laest sidste aar og det var disse anvisninger, vi i foerste omgang fulgte.

Dvs. vi havde navnet paa en familie, som ejede huset og vi vidste, at vi skulle gaa op mod Sacsayhuamàn ruinerne. Det var en barsk omgang og pigerne var bestemt ikke tilfredse. Vi skulle baere vores egen bagage og vi skulle bevaege os op i byen. Hvor vi ikke foer havde kunne maerke, at vi var oppe i 3400 meter – saa kunne vi pludselig nu. Det var bade tungt og svaert at traekke vejret. Men efter at vi havde spurgt en masse mennesker og en lille time var gaaet med, at folk havde gaaet rundt og spurgt efter vores sted, stod vi faktisk lige foran Apu Wasi, som det vidste sig at hostallet hed.

Det ligger hoejt oppe I Cuzco og udsigten er fantastisk. Det har en lille gaardhave og fra vores vaerelser kan vi se bjergene inklusiv et stort et med sne. Ved endnu ikke hvad det hedder. Vi har et stort vaerelse, hvor vi alle kan sove og lige ude foran er der et faelles areal med et stort bord og den flotteste udsigt – perfekt til at sidde og lave lektier J

We did not have the name of the hostal where we wanted to stay. We only had directions from a friend in Denmark and another from at book I read last year. After walking up the streets of Cuzco - this was hard with the backpacks and lack of air in 3400 meter. But finally we found our hostal Apu Wasi is the name and it is owned by a wonderfull family. The parents are around 50 years old, their oldest  

son - not living at home, a girl who helps out and a sister in law & the nephew. They are so kind and wants the best for us. They don´t speak English at all and as we don´t speak Spanish, we all use our dictionaries alot.

The view from our room is fantastic as you can see and in front of our room is an area, which we share with 2 other rooms. Here we can have our cocatea and do our homework. A great and very peacefull place, where we are well looked after :-)