12. december 2005 - dag

 

Vi sidder i Santiago lufthavn i Chile og venter paa at komme med vores fly videre til Auckland. Ventetiden bruger vi bla. paa at lave lidt lektier og disse var i denne omgang, at hver af pigerne skal skrive om deres tre bedste og tre mindst gode oplevelser i Peru.

 

Her er saa tre beretninger:

 

Majbritt De tre bedste ting i Peru er: Ridning, at sandboarde og McDonalds. Ridningen var i Cusco og hestene var traenet for haardt, saa de var helt tynde, men jeg elsker heste, saa det var ok. Min hest hed Bummer, den var brun ogen smule hvid. Sandboarding var i Huacachina. Der var kaempe sandbjerge, de sandboardede vi paa. Sandet var rigtig varmt. Saa var der McDonalds i Lima lufthavn, nej hvor havde vi savnet McDonald. Der spiste vi, hvor dejligt. De tre daarligste ting i Peru er: Sproejten, Astrid draebte min ven og busturen med de stinkende mennesker. Sarah og jeg fik en sproejte i Cusco bare fordi vi havde ondt i maven, saa fik vi saadan en lang sproejte - arv! det gjorde ondt. Astrid den dumme abe, hun draebte min bedste ven paa turen. Jeg moedte den paa oeen Amantani. Jeg havde sovet sammen med den , jeg havde baaret den og nu er den doed :-( Oev den var bare saa soed og nu er den doed oev, boev. Det var en rigtig, rigtig soed edderkop, men dessvaere kan abe Astrid ikke lide edderkopper. Busturen sammen med de lokale mennesker - ad for en stank - som min far altid siger. Gamle mennesker der ikke havde vaeret i bad i mindst 4 uger - ad!

 

Astrid De tre bedste og de tre daarligste oplevelser i Peru Sandboarding Sandboarding, syntes jeg, var rigtig sjovt,  men jeg kan egentlig ikke sige, at det var helt nyt formig, for jeg kender jo og har proevet at snowboarde. Ridning Vi red i Cusco, det var rigtig sjovt. Ridetimen var paa 2 timer, vi red udenfor i naturen. Det er rigtig haardt for hestene, for det er ikke bare en flad skov, nej, nej, det er store stejle bjerge og marker og skove med masser af bakker og huller. Hestene er rigtig tynde, men det er nok den haarde motion, der er med til at goere dem saa tynde. Swimmingpoolen Der var swimmingpool paa det sidste hotel, vi var paa. Det var rigtig dejligt at faa svoemmet,  det var ogsaa rigtig godt, at swimmingpoolen var dyb, men den var ikke saa dyb, saa man kunne hoppe paa hovedet. Tiggere Det var rigtig irriterende, at der var tiggere og fattige, det var ogsaa ulaekkert at nogle af tiggernes haender og foedder var rigtig klamme, de var f.eks. vansirede eller deres fingre og taer var faldet af, saa derfor fik de flest penge af os. Busturen Der stank forfaerdeligt i en af de lokale busser, saa vi blev noedt til at komme mentholatum op i naesen. Hoejdesyge I Cusco havde jeg meget hoejdesyge, det var slet ikke rart og fordi jeg havde hoejdesyge, blev jeg noedt til at gaa rundt med en pose hele tiden, det var giga total irriterende. Oev.

 

Sarah Tre gode ting og tre daarlige ting De gode ting: Tilsidst paa rejsen i Peru tog vi til byen Huacachina, hvor bjergene omkring byen var rent sand, som en lagune i en oerken. Der kunne man sandboarde og det skulle vi da selvfoelgelig proeve.  Som et snowboard eller et skateboard er et sandboard et braet, som man staar paa ned af en bakke, ned af en gletcher eller ned af et sandbjerg. Paa skateboardet er der hjul paa, saa det ruller, paa snowboardet hjaelper sneen og paa sandboardet hjaelper sandet dig med at glide ned og saa er det ellers bare at holde balancen. Vi tog til Nazca paa grund af mig for at se mummierne som var begravet i oerkenen. Det var sjovt at se de gamle skeletter, nogle af dem havde stadig haar paa hovedet og hud. Astrid og Majbritt kunne ikke lide det, men jeg syntes, at det var spaendeeeennnndeeee! Da vi var paa en baadtur ude for at se nogle sivoeer, overnattede vi ude paa oeen Amantani. Den sidste dag paa den oe var rigtig god, da badede vi i Titicaca soeen og derefter toerrede vi i solen, vandet var dejlig koldt og forfriskende og saa laa det helt stille, der var ingen boelger, for det var jo en soe, men saa stor en soe, at man ikke kunne se slutningen  af den og saa var den klar. Vi lavede smut konkurrence med flade sten. Vi havde ikke noget, at skulle naa den dag, saa vi gik rundt i naturen, slappede af, hyggede os, badede og lavede lektier. De daarlige ting: I Cusco blev vi alle daarlige paa skift, med mavepine og ondt i hovedet. Jeg blev meget syg og saa skulle der tilkaldes en laege. Da laegen kom havde Majbritt pludselig ogsaa ondt i maven, saa hun blev ogsaa undersoegt. De var bange for, at jeg havde Denque feber eller blindtarmsbetaendelse, men jeg fik en sproejte paa 20 m og paa tykkelse med en loftsbjaelke stoppet ind i den ene balle. Hele min ryg og begge ben krampede og det gjorde saa ondt, at jeg graed og Majbritt skreg. Det vaerste var saa at sproejten ikke hjalp. Vi slugte saa ogsaa nogle piller, som var saa store, at de skar ned gennem halsen og satte sig fast i slutningen, saa der sad de og blev oploest - meget ubehageligt.

 

12. december 2005 - tidlig morgen

 

Ja, det er blevet afrejse dag for os her i Peru. Hvor er det haardt at sige farvel til dette helt fantastisk smukke land. Jeg maa nok indroemme, at det er med vemod at jeg maa tage afsked. Jeg har faaet saa mange fantastiske oplevelser i dette land og dermed ogsaa mange smukke minder. Jeg kunne sagtens have brugt mindst en maaned mere, men jeg er ogsaa klar over at pigerne ikke helt ser de samme ting som jeg goer, naar jeg ser paa bygninger....sten stablet oven paa hinanden!!!! Eller groenne bjerge og roed jord!!! Det er helt sikkert at pigerne ogsaa har vaeret overvaeldet over flere af de ting vi har set og hvordan folk her er og lever. Men begejstringen er bestemt mere daempet hos dem :-)

 

Jeg vil maegtig gerne tilbage en gang og opleve landet endnu mere intenst og det kan kun lade sig goere hvis jeg kan spansk. Det har paa denne tur vaeret vores stoerste udfordring. Vi kan ikke spansk og engelsk er bare saa lidt udbredt her i landet og saa gebrokkent at det er naesten - faktisk umuligt at foere en samtale. Dermed afskaerer vi os ogsaa fra at komme ind paa livet af folk. Hvilket ellers ville vaere utrolig nemt, da alle er meget glade og interesserede i at tale med os. Det er altid peruvianerene der har taget initiativ og paatrods af sprogproblemer fortsaetter de ufortroedent en talestroem. Men jeg kan jo ikke forstaa og jeg kan ikke stille de mange spoergsmaal, jeg saa gerne ville stille.

 

Og ikke mindst, hvis vi kunne sproget er jeg sikker paa vi ville faa langt flere lokale oplevelser - lige fra at spise og overnatte lokalt, at komme paa markeder og forstaa, baade hvad de saelger men ogsaa at faa en masse gode lokale historier. Spansk er vi noedt til at laere og Sarah er meget opsat paa netop dette. Hun vil gerne tilbage en dag - siger hun. Saadanne meldinger er der ikke fra Astrid og Majbritt :-)

 

Kl. er 2:50 nat og jeg sidder ved en vidunderlig hurtig computer her i Lima lufthavn. Pigerne ligger og sover henne paa stolene. Vi kom til Lima fra Ica kl. ca. 22. Vi kunne tage paa hostal. Men da vi allerede skulle op kl. 03 for at komme til lufthavnen kl. 04 - check ind og alt det der. Saa valgte jeg at vi tog fra busstationen og direkte i lufthavnen. Her har pigerne faaet McDonalds mad!!!! Nu var begejstringen i top. Dernaest har vi kigget lidt paa butikkerne for at se om der skulle vaerre nogle sidste gode indkoebs muligheder - men Nej, priserne er skruet helt i vejret.

 

Nu sover de trygt og godt og jeg har faaet indhentet lidt historier og faaet billeder op. Vi flyver i morgen kl. 8 og skulle vaere i Santiago i Chile ca. kl. 12. Dernaest har vi ca. 11 timeres ventetid inden vi flyver til Auckland.

 

Videre det skal vi - somsagt har det vaeret vidunderligt her og bestemt ogsaa haardt hvad angaar sprog, meget anden kultur, rejseform, etc. Alt dette vidste jeg/vi godt, men nu hvor den del af vores eventyr lakker mod enden er det ogsaa desto mere vemodigt. New Zealand bliver maegtig spaendende og vi glaeder os alle - men Peru var ligesom udfordringen. Det er maerkelig at den del er forbi nu.

 

We are now at Lima airport - it is 3 am  and I´m getting the best out of a fast internet connection - not to mention a nearly empty and very quite airport, at this time. The girls are sleeping on chairs and this I will be doing soon too :-) Just wanted to get the last pictures uploaded from our stay in Peru.

 

It is going to be hard saying good bye to this beautiful country. I hope to visit again, though next time I will be sure to know alot more Spanish and so get a lot more out of Peru, when it comes to getting in contact with the locals and getting to know more about the local culture.

 

I could defiantly stay longer, but the girls are ready to move on and on Saterday Kim will be arriving in Auckland, he is very missed and so this is very much also a reason for us to get going - new adventures awaits us :-)

 

Som en sidste hilsen, mens vi stadig er i Peru er dette - vores julebillede - taget i Ollaytantambo. Vi kunne ikke staa for de lokales paaklaedninger foran vores meget moderne kommunikations logo @ - selvfoelgelig maatte vi betale for billedet. Men det var det vaerd.

 

Saa til alle jer fra alle os 4 - RIGTIG GLAEDELIG JUL OG GODT NYTAAR

Kaerlig hilsen

Sanne, Sarah, Astrid og Majbritt :-) :-) :-)

 

To all of you from all of us - MERRY CHRISTMAS AND A HAPPY NEW YEAR

Love

Sanne, Sarah, Astrid and Majbritt :-) :-) :-)

 

 

 

10. december 2005

 

Vi er i dag i Huacachina. Byen ligger 4km vest for Ica, saa vi er ved at naerme os Lima. Turen fra Puno til Nazca gik fint. Vi kom godt nok 1 time senere afsted og en ca. 20 min. efter afgang var der motorproblemer og vi maatte holde en times tid inden den var klaret. Men afsted kom vi saa og vi havde faaet rigtig gode saedder paa foerstesalen af bussen og helt fremme.

 

We are now quite heavily loaded. Notice the new sweaters :-) One thing is wearing the same things more or less all the time. But seeing the pictures of us in the same clothes is really getting boring. Well we invested in som new lama wool sweaters with hoods. And they turned out to be perfect for the busride from Puno to Nazca (16 hours). At night it got really cold and with the hood up we could avoid the draft. But all our souvenirs, water and goodies for the bustrip fills up. Its good we only have to walk from taxi´s to busses :-)

 

Saedderne kunne laegges helt tilbage, saa vi naesten laa ned og det var lige noget vi alle var glade for. Inden vi kom afsted var jeg dog mindre glad, for det vidste sig, at busbilletterne kostede nS 200 – ca. kr. 400. Det er ikke galt for 4 personer, der skal koere i bus i ca. 16 timer. Det, der er  galt, er at ejeren af vores hostal havde tager nS 120 for at koebe billetterne for os. Selvfoelgelig skal han som agent have betaling, men ikke saa vi er fuldstaendig til grin. Han havde jo ogsaa taget sin del for vores tur ud til oeen (Ja vi har vaennet os til den peruvianske moent - saa nS. 120 er mange penge her - selv om kr. 240 er til at overskue - vi proever jo at faa penge til at raekke saa langt saa muligt, uden at vaerre for fedtede som turister!!!)

 

Naa men jeg finder jo foerst ud af dette, da vi sidder og venter paa bussen. Det er nedslaaende at blive snydt af en, vi ellers foelte var venlig og rimelig over for os. Nu er det saa at bussen er forsinket og jeg faar sikret henne ved skranken, at jeg i hvert fald har en ˝ time at goere godt med. Den benytter jeg mig til at koere tilbage til hostallet og faa talt med André om, hans I mine oejne, overdrevne fortjeneste. Det lykkedes os faktisk at blive enige om, at jeg faar nS 70 tilbage, hans betaling bliver saaledes paa nS 50. Dette er stadig meget, men dog ikke saa meget, at jeg foeler mig fuldstaendig jordet.

 

Glad kommer jeg i hvertfald tilbage til bussen og det lige tidsnok til at vi kommer ind og kommer afsted. Busturen gik saa ellers glimrende, vi floej afsted og de vidste film, godt nok med spansk tale. OK, de satte film paa efter Arequipa, dvs. ca. kl. 22:30 og det meste af bussen ville vist helst have sovet. Men paa kom "The good, the bad and the ugly" med Clint Eastwood. Det er jo saadan set fint nok, den blev godt nok vist i dansk TV her i foraaret og Sarah og jeg saa en del af den, men kunne ikke holde os vaagne til slutningen. Det er vist ogsaa en klassiker inden for cowboy film? Men er I klar over, hvor kraftig baade lydeffekkter og musikken er? Filmen er jo egentlig meget tavs, hvad angaar tale, men med jaevne mellemrum afbrydes den af denne meget markante musik, skudsalver eller "the ugly´s" raaberi. Det finder man nemlig ud af naar man ligger og gerne vil sove, men har hoejttaleren lige over hovedet – i overigt er filmen lang, saa forest ved 2-tiden fik vi ro til at falde saadan rigtig i soevn.

 

Og vi sov – lige til vi naaede Nazca kl. ca. 6:30, her vaeltede vi soevndrukne ud af bussen, med vores happengut i diverse bunker. Og vi blev moedt af en haerskare af taxichauffoerer og turistbureau representanter, der alle ville have os med. De raaber om kap paa spansk og gebrokkent engelsk. Det er noget af jungle, men vi valgte ikke desto mindre dem med den store amerikaner bil. Via dem fik vi koebt os en tur ud til kirkegaarden Chauchilla. Sarah havde jo faaet koebt et postkort, hvor der afbillede en flok mummier siddende ude i sandet. Det var lige noget Sarah gerne ville se naermere paa og Maria har ogsaa i tidernes morgen anbefalet, at vi tog denne tur. Om det var den samme guide, som var med Maria ved jeg ikke, men han hed i hvert fald ogsaa Carlos.