24. januar 2006

 

Saa er det tid til at skifte til ny side - saa klick her og I skal faa at hoere og se mere :-) 

 

More pictures and story will follow on the next web-page. Please click here :-) and now there is also English text.

 

12. januar 2006

 

We came back to the North Island without any problem. We had hoped to get to a campsite near Otaki, but it was really late - 1 am - and very dark, so we were not in the mood for driving on dirtroads hoping to find the remote place. We ended up at a restarea by the road and once again could enjoy how fast the trucks went by! :-)

 

Vi er netop nu paa en campingplads i byen Otorohanga lidt syd for Hamilton. Vi kom vel over med faergen fra sydoeen til nordoeen i mandags, der var langt mindre boelgegang end forventet, saa vi fik baade spist lidt mad, laest i Harry Potter og sovet. Pigerne laa og sov bag i bilen, da vi koerte fra borde og vi naaede op til Otaki, hvor vi vidste der skulle vaere en af de nationale campingsteder. Den laa dog 14 km. inde af en grusvej og da det var bulderragende moerkt, havde vi ikke mod paa netop det eventyr. Det blev tilgengaeld til en rasteplads og endnu en nat med lastbiler, der koerte forbi i rask tempo.

 

Hurtigt kom vi videre naeste morgen og fandt os en strand, hvor vi kunne spise morgenmad. Jeg tror at soesygepillerne stadig var i vores kroppe, ligesom sejlturen og vores eventyr med delfiner, for hvor var vi traette. Vi maatte tage os en god lang pause i byen Wanganui, hvor vi baade fik frokost og slappet af over blade og en omgang skak paa en cafe.

 

The next morning with quickly packed the car and drove to a beach to have breakfast. We were all really tired after two days of lack of sleep and many things happening. We decided to take it real easy and so stopped for lunch and Wanganui, where we ended up staying for nearly 3 hours having lunch (hotdogs and for me sushi :-)), playing chess at a cafe and shopping for long pants for Sarah, who has outgrown all her clothes.

 

 

Suddenly it was late and we really wanted to get a good nights sleep. We stopped at the supermarket in a little town Raetihi. Here we were told to go to a local campsite owned by the counsil and this we did, driving up and down dirtroads with the feeling  of driving out into nothing. Driving and driving and nothing turing up is a strange feeling and certainly not something we are used to in Denmark. But we did arrive and there were actually quite a few people at the campsite - all locals.

 

Turen gik videre til Raetihi, hvor landskabet igen var frodigt og bakket - meget smukt og i dagslys var vi klar til eventyr. Saa vi fulgte en lokal anvisning og koerte ud af en sidevej i ca. 1/2 time. Ud i ingenting - men meget smuk ingenting :-)

 

 

 

Vi troede vi ville vaere de absolut eneste paa den paagaeldende campingplads, men det skulle vise sige, at det var et rigtig godt lokal kendt sted, hvor folk fra byen tog ud. Det var da ogsaa den skoenneste campingplads endnu - gratis - da den tilhoerte byen. Floden rislede hele vejen rundt om os - ja det var flodrislen i surroundsound :-) Der var baalplads igen og traeer, der skyggede. Vi fik baade bagekartofler, kylling og steg - saa dejligt. Og vi kunne slet ikke komme derfra naeste dag.

 

It was a beautiful campsite and we were aloud to grill and have a bonfire. What a treat and we enjoyed chicken, steak and baked potatoes. The river was running nearly all the way around the campsite and the sound of this was so soothing.

 

The next day we really were not in a hurry to move, we of course had to be in Auckland by the 12th of January, but we needed rest and so we did. We all bathed in the river and the girls especially enjoyed the rope, where the could swing into it. Kim had a go at it too - as you can see from the pictures.

 

 

 

Pigerne maatte bade og svinge sig fra reb i floden - lektier skulle der jo ogsaa laves.

 

 

Roen saenkede os fuldstaendig over os alle.

 

Kim found a nice shadow spot to read his book, the girls did their homework.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finally we all sat down to read another chapter from Harry Potter. But we ended up crying us through the last 4 chapters in the book. How very said indeed and I of course can not say why. But it was certainly not a happy ending and as we had been so into the book, we were all upset, that we after having packed the car and moving up north, we were all were very quite for a long time.

 

Endelig skulle vi jo lige laese lidt i Harry Potter og det blev til gengaeld en soergelig omgang.

 

For vi maatte simpelthen tude os igennem de sidste 4 kapitler. Ja, jeg maatte altsaa have brillerne af. Det var haardt for vi var faktisk meget soergmodige, da vi pakkede sammen for at naa lidt videre. Hele tiden rumsterede historiens slutning - som jeg jo ikke kan fortaelle om her af hensyn til dem der stadig er i gang med at laese bogen. Men den var altsaa haard denne gang.

 

Humoeret blev dog bedre da vi i Te Kuiti fik det bedste maaltid paa cafe, vi endnu havde smagt. Meget af den New Zealandske mad (ud over sushi) er friture stegt efter foerst at vaere dybet i en god tyk fed dej. Men her fik vi daadyrskoed, boef og en super burger - ikke mindst nogle skoenne salater. Dejligt at slutte af med et saa godt maaltid.

 

Nu har vi faaet vasket toej, vi er selv blevet vasket :-) batterier og iPod er opladet og vi er klar til at koere til Auckland - en koeretur paa ca. 2 timer. I morgen rejser Kim, saa vi skal have pakket hans ting samt alle de ting han skal have med hjem fra vores tur. Vi vil jo gerne have mere plads i bilen :-)

 

We did cheer up when we stopped at Te Kuiti where we had the best meal yet served to us at a NZ cafe. We found a nice campsite where there was laundry facilities and showers, not to mention a computer. So after another good nights sleep, we were clean, the clothes was clean and we were ready to head into Auckland. Where Kim would leave on the 13th to fly back to Copenhagen.

 

Billeder kan jeg ikke faa op paa denne computer - den har I vist hoert foer. Men de kommer og nedenfor har jeg tilgengaeld faaet hentet adskillige ind, rettet til og tilfoejet lidt tekst.

 

Mange rene hilsener

Kim, Sarah, Astrid, Majbritt og Sanne :-)

 

Many regards,

Kim, Sarah, Astrid, Majbritt and Sanne :-)

 

 

9. januar 2006

 

Jeps - det lykkedes os af faa plads :-) :-) vi kom ud med baaden i Kaikouri i morges kl. 5.30!!! for at svoemme med delfiner.

 

Da vi svoemmede med hvaler paa Tonga var udstyret mangelfuldt baade i form af redningsveste, snorkeludstyr og vaaddragter - ikke mindst holdt hvalerne sig ogsaa paa afstand, saa vi maatte "noejes" med at se en hun og hendes unge 100 m under os.

 

We managed to get a tour out to go swimming with dolphins. After having stayed an extra day at the campsite in the woods we headed towards Hamner Springs to enjoy the hotsprings. We phoned the dolphins place in Kaikoura and they told us that there were spaces for us on the next days swim with dolphins at 5:30 am!!!! This meant that we could not stay overnight at Hamner Springs and so after soaking in the hotsprings for 2 hours we headed towards Kaikoura at 9 pm. We were really low on gas and absolutely nothing was open on our way. We just got to Kairkoura at about 11 pm and slept at the parking lot outside the dolphin place.

 

Men denne gang fik vi vaaddragter fra hoved til taa, svoemmefoedder og snorkelsaet, derudover var vi usaedvanlig heldig. Allerede 20 min. fra havnen moedte vi en flok paa flere hundrede delfiner og de var helt med paa at svoemme med os. Baade Astrid og Sarah oplevede at blive omringet af mellem 10-16 delfiner, der svoemmede i ring rundt om dem. Alle de gode raad om at vi skulle lave lyde, holde armenen inde, faa oejen kontakt, forsoege at dykke og svoemme i ring med dem for at faa deres opmaerksomhed, var helt unoedvendigt - de svoemmede hele tiden under os, rundt om os, op mod os, ja det var lige foer de sprang over os.

 

What an experience. We only sailed for about 20 minutes, then we were surrounded by hundreds of dolphins. We got in the water and they swam and played around us all the time we were in the water. I so hope pictures from the water camera will come out right.

 

It had been storming the night before and so the sea was pretty rough. Alot of people on the boat got seasick and several got seasick being in the water. I was just about to get a "fun" picture of the family all looking into buckets, when I myself together with Majbritt chose to go up to the top of the boat and very still just look out over the ocean :-)

 

En fantastisk oplevelse, som vi ellers troede ikke ville blive til noget, da vi ankom i gaar aftes ca. kl. 23 i Kaikouri - da stormede det paa en maade der mindede om en mindre orkan. Men 15 min. foer moedetid her til morgen lagde vinden sig fuldstaendig. Det gjorde boelgerne ikke :-/ og det paavirkede en mange af deltagerne, der i oerigt bestod af 75 % danskere. Dog foerst efter at have svoemmet med delfinerne - mange af deltagerne blev soesyge af at vaere i vandet. Vi havde taget soesygetabletter....men uden at gaa i detaljer som i Peru :-) maatte familien bruge 3 spande. Det var noget af et billede, men jeg var selv blevet en smule svimmel og valgte at lade billede vaere billede og saette mig op paa daekket for at kunne nyde og fotografere delfinerne rundt om os.

 

Da vi i gaar var ankommet til Hanmer Springs var det for at vaere i naerheden af Kaikoura i tilfaelde af at vi fik plads paa en af baadene i dag. Og netop som jeg havde skrevet den korte besked til jer i gaar, fik vi besked om at vi havde faaet pladser i dag kl. 5:30. Det betoed at vores ophold i Hanmer Springs blev ganske kort, da vi ikke ville kunne overnatte. Vi valgte at tage en badetur i de varme kilder som stedet er kendt for - bla. deres svovlbade. Det var dejligt at kunne tilbringe et par timer i opvarmet kildevand - et ordentlig karbad :-) Og hvor var det tiltraengt. Jeg tror egentlig ikke at jeg har foelt mig saa ren siden vi tog afsted fra Danmark!!!! Selv foedderne blev helt igennem hvide.

 

Efter vores store karbad koerte vi Kaikoura, hvor vi overnattede paa delfinarrangoerernes p-plads. Vi skulle trods alt op kl. lidt i 4, saa vi ville hverken risikere at sove over os og heller ikke skulle tidligere op end 4. Det gik som sagt fint omend den voldsomme blaest rokkede i bilen, saa Kim og jeg ikke fik meget soevn. Vi tog da ogsaa en ordenligt middagslur efter vores delfineventyr, saa vi var friske til at koere mod Picton, hvor vi er nu. Kl. 21 skal vi vaere ved faergelejet for at sejle over kl. ca. 22. Blaesten har ikke haft meget fat i dag, saa forhaabentlig bliver sejlturen ikke for voldsom. Vi kommer foerst sent til Wellington i nat - ca. kl. 1, saa det bliver nok endnu en nat paa en p-plads. Vi er naesten faerdig med Harry Potter, saa den star paa laesning i aften i de 3 timer og ikke film. De sidste dage, har vi laest kapitler ikke kun om aftenen, men ogsaa ved formiddags- og eftermiddagskaffestop. Ja, vi her uforbedrelige Harry Potter fans :-)

 

Getting to bed late and having to get up really early and swim with the dolphins meant that we were really tired afterwards. We drove to a remote beach and took a long nap before heading on up to Picton, where we were to take the ferry back to the North Island in the evening. We had lunch at a little cafe by the road and read yet another chapter in Harry Potter. We were looking foreward to getting on the boat and reading even more.

 

Nu vil jeg bruge den sidste 1/2 time inden de lukker med at laegge de lovede billeder op. Jeg har mere at berette siden vi forlod Fox gletcheren, men det vil jeg indhente - maaske i morgen i Wellington.

 

Mange eventyrlige delfin hilsener

Kim, Sarah, Astrid, Majbritt og Sanne :-)

 

Many happy dolphin regards,

Kim, Sarah, Astrid, Majbritt and Sanne :-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8. januar 2006

 

<P class=MsoNormal style="MA