the 6th 

Dagbog

Klik her for at se dagbogen fra og med d. 6. november 2005

 

Click here to see the diary from the 6th November  2005

 

2. november 2005

 

Vores foerste rigtige dag, paa opdagelse her paa Galapagos, har budt paa en masse dyr og fotografiapparaterne er blevet brugt flittigt.

 

I dag skal I faa en billedkavalkade og spares for en masse tekst :-) 

 

Vi starter ud med et fra Astrids foedselsdag paa restaurant, hvor traditionen er at pynte foedselsdagsbarnet med serpentiner.

 

At teksterne er paa engelsk er et lille forsoeg paa ogsaa at hjaelpe den amerikanske del af laeserne til at foelge med i hvad vi oplever.

 

Paa glaedelig gensyn en af de naermeste dage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Astrid, Sarah and Majbritt with one of the giant turtles walking around in the free

 

Now is he/she not cute? :-)

Astrid at the restaurant where her birthday was celibrated.

The red lightfooded crab is all over the walls down by the ocean

 

Pelicans are as common as ducks are in Denmark

 

And they fly low, not only across the water, but also just above our heads. We several times have du get down - or feel that we have to :-)

The Galapagos land iguana is also all over. They hiss at us, but move away if we get much closer, than what Astrid does now.

They do look fierce - don´t they?

 

And here is Fred. The Frigate bird - another famous bird. This one has lived on this fence for 20 years and so it is the restaurants mascot. The girls gave it fish yesterday and within  5 seconds, at least 20 of them were flying around the girls heads.

Yet another Galapagos bird, this time the redlegged something :-)

And sea lions dazing around everywhere. They are not much for moving.

 

Though a swin once in a while does happen.

The girls working hard at their homework. Now that we rest and do nothing but hang around, bath in the sea and watch all the wild animals - well then there is time for a couple of hours school in the morning.

 

 

 

1. november 2005

 

VI ER PAA GALAPAGOS!!! :-)

 

Det lykkedes os i gaar at faa billetter til en baad tour paa soendag d. 6. november. Vi besluttede os at vi lige saa godt kunne flyve ud med det samme og bo paa Galapagos indtil touren starter i stedet for at sidde i Quito.

 

Om vi flyver i dag eller om 5 dage aendrer ikke prisen  - som i oevrigt er alt for hoej. Men nu er vi kommet os over det vaerste prischok.

 

Vi er i byen Puerto Ayora paa oeen syd for Baltra, hvor lufthavnen er. Vi fandt et lille bed&breakfast, hvor soennen Joed passer stedet mens hans amerikanske far og ecuadorianske mor er paa fastlandet i et par maaneder. Joed har boet 6 aar i USA og taler flydende engelsk. Det goer i den grad vores ophold naemere.

 

Vi har en lang historie om, hvordan vi fik vores billetter i gaar, men nu er kl. ved at vaere sent og vi sidder paa en internet cafè efter at have nydt et rigtig dejligt maaltid paa en super restaurant paa den anden side af bugten. Alle sang foedselsdagssang for Astrid inkl. personalet. En baad taxi har fragtet os tilbage over bugten og nu gaar vi hjem i seng.

 

Billeder foelger der flere af - vi naermest falder over hav-leguaner, pelikaner, store roede krabber, soeloever og et hav af fugle. Kaempe rokker svoemmer i havet lige ved foedderne af os, foruden kaempe aal. Det er virkelig som at staa inde i Danmarks Akvarium - vel at maerke i bassinerne :-) Absolut fantastisk.

 

Vi hoeres ved og billeder foelger. Vi har base her de naeste 4 dage - saa er det tid til lektier :-)

 

Mange soeloeve hilsener 

Astrid, Sarah, Majbritt og Sanne :-)

 

 

 

31. oktober 2005

 

Jeg maa hellere benytte mig af, at have saa fin computer adgang igen i dag. Vi havde en dejlig afslappende soendag i gaar sammen med resten af Quito's befolkning. Det meste er lukket om soendagen og det er saaledes den store familie dag som alle synes at benytte i parkerne og rundt om paa gader og torve - alle var i hvert fald ude og det var spaendende at gaa rundt mellem fodboldspillene faedre og soenner, familier der sad rundt om paa graesset, utrolig mange hunde - mest hvalpe, det virkede som at alle havde faaet nye hunde - jeg kunne ikke lade vaere med at undres over, hvad der bliver af hundene, naar de ikke laengere er hvalpe! :-) Vi proevede diverse former for mad - bla var pigerne godt tilfredse med hotdogs, hvor de selv kunne komme ting og sager paa, f.eks. chips, salat og ketchup. Jeg smagte boenner, halvpoppede popcorn, koed, tomater og loeg. Alt sammen mad serveret fra smaa boder i parken. Der var et vaeld af andre ting som f.eks. karameliserede aebler, slush ice, candyfloss, slik, majs, kartofler, etc.

 

Det sjoveste var nu nok, da vi i det fjerne kunne hoere en masse trommer og som vi naermede os, var det som at hoere Safri Duo blot som 8 mands orkester og lige saa mange trommer.

 

The Ecuadorian copy of the Danish band Safri Duo were just fantastic to listen to.

A thing that struck os was that they got electricity by connectning to a mast that lights the park. I made sure the girls did not touch the mast or any of the cords lying around the drums!! :-)

 

De spillede fantastisk og var utrolig paa, i og med at de naermest dansede og hoppede, mens de spillede. Det var utrolig festligt. Vi koebte deres cd og fik selvfoelgelig deres autrograf paa coveret. Da de hoerte, hvor vi kom fra spurgte de straks om vi kendte Safri Duo :-) Da vi jo - specielt Sarah og jeg - er meget begejstret for netop dette band, var det jo sjovt at bekraefte dette.

 

Vi taenker at skrive til Safri Duo, naar vi kommer hjem for at fortaelle at der findes et Ecuadorianske Safri Duo kopi :-)

 

For kr. 14 tog vi taxi videre fra parken til den gamle by i Quito, her gik der kun 10 minutter foer vi maatte overgive os til en fyr - Marcos, der insisterede paa at tale med os. Det lykkedes ham at faa vores opmaerksomhed, da han sagde et par saetninger paa dansk. Han er engelsk laerer og vil saa gerne baade oeve sit engelske, tale og moede turister og ikke mindst saelge os en jungle tur via et turistbureau, som han har kontakt til :-)

 

 

Vi lod Marcos vise os rundt i den gamle by og faa diverse fortaellinger og bygninger og historien. Baade Majbritt og Astrid var dog ikke helt tilfredse med at Marcos skulle forstyrre og gaa rundt med os, men baade Sarah og jeg kunne se fordelen med at faa en privat guide ikke mindst, hvis han kan hjaelpe os med et par kontakter til bureauer, der skal hjaelpe os med jungle og Galapagos.

 

Marcos instisted on guiding us around the old town of Quito and showed us many good places where we could get good local food at a cheap price.

 

Jeg tror jo altid paa, at det er godt at faa en hjaelpende haand fra de lokale og det var tydeligt, at han kender mange i Quito - selvfoelgelig ogsaa, saa vi ser steder han har kontakt til og saaledes koeber kaffen der, frem for et andet sted. Omvendt drak vi netop kaffe og fik et lokal specialitet - majs med smoer og ost godt og grundet blandet sammen og bagt i majsbladende - meget laekket - paa en lille Quito café, vi aldrig selv havde fundet frem til.

 

Vi har ogsaa fundet et sted at overnatte i aften. Vi flytter ud fra vores flotte og dyre 4 stjernede hotel og har fundet et mindre hostel/hotel, der er meget lokalt, men rent, paent og med badevaerelse til hvert vaerelse inklusiv morgenmad - kr. 42 pr. person. Ogsaa et lille lokalt spisested, hvor udvalget er smaat, men retterne er store og smager skoent. Saaledes fik jeg helstegt frisk fisk med ris, boenner og salat, Sarah og Astrid delte en portion kylling med ris og salat. Retterne kostede hver i saer kr. 10, saa Marcos har i den grad hjulpet os til af finde frem til lokale steder, priser og oplevelser. Selv en bustur paa egen haand kastede vi os ud i gaar aftes. Majbritt spiste lidt ris, men var godt og grundig traet af at skulle have Marcos med rundt - men som vi andre argumenterer, saa er det en vind/vind situation for os alle :-)

 

A little childrens band played lokal instruments. Lots of bands, acting and other entertainment was in the streets and squares of Quito on a Sunday.

 

Folk her i Quito er generelt meget venlige, men det haender, at vi faar et vredt og nedladende blik som det ogsaa skete paa Tonga. Vores udseende og dermed ogsaa vores velstand som jo er tydelig i forhold til mange af de lokale, kan godt virke som en torn i oejet.

 

Det goer indtryk paa pigerne, at der er mennesker, der ikke kan lide os blot fordi, vi er fra Vesten. De har aldrig taenkt paa, at man kan vaere upopulaer bare paa sit udseende og ophavssted. Jeg har benyttet mig af lejligheden til at minde dem om, at dette ogsaa sker hjemme i Danmark, da er det blot ikke os, der bliver set ned paa.

 

Flertallet smiler dog til os og mange direkte stirrer - nok grundet pigernes lyse haar, vores hoejde og gruppesammensaetning af, at vi kun piger/kvinder. Omvendt skal vi ogsaa tage os i at stirre paa de mange tydeligvis indiansk beslaegtede befolkningsgrupper. De er saa farvestraalende i toejet og meget markante i deres udseende. Omvendt virker det ogsaa som de er den befolkningsgruppe i Quito, der er lavest paa den oekonomiske rangstige og mange tjener saaledes deres penge ved at saelge slik og tigge. Det goer de saa agressivt, saa jeg naermest maatte pille en lille pige af Sarah's troeje.

 

Det er de smaa boern, der sendes afsted af deres foraeldre for at tigge penge og pigerne er noget rystede over at smaa boern paa 3 - 8 aar maa klare sig paa den maade. Majbritt har specielt svaert ved at takle det og kan ikke forstaa, at vi ikke kan give penge til dem alle. Det kan jeg ogsaa tage mig selv i - specielt naar jeg skal forklare det til Majbritt - jeg ved faktisk ikke altid hvad jeg skal forklare. Men vi koeber lidt slik her og der og afleverer i rask vaek vores moenter. Det hele bliver lidt absurd, naar vi ved at vi i loebet af i dag skal af med over kr. 10.000 for at betale for Galapagos rejsen - naar kr. 6 (en dollar) er meget for dem.

 

Vi er forsigtige med at tage billeder af folk og har flere gange faaet afslag paa at maatte tage. Efterhaanden som vi bliver mere fortrolige med stedet haaber jeg paa, at vi kan faa bedre billeder af folk og situationer, men dette er hvad det kunne blive til i dag.

 

Kan I have et godt, vi begiver os nu hen for at spise morgenmad - de serverer bla. popcorn, det kan Majbritt og Astrid ikke staa for. Dernaest haaber vi paa, at faa fat paa rejsen til Galapagos og reservere en jungletur. Paa vores naeste hotel staar opstillet nye computere, men de er endnu ikke tilsluttet. Saa vi skal paa internet-café. Dem er der flere af, men der er ogsaa koe for at komme til. Saa det kan altsaa vare lidt inden vi skriver igen.

 

I morgen har Astrid 12 aars foedselsdag, jeg fandt nogle lys og balloner i USA, som gerne skal goere hendes dag festlig.

 

Kaerlig hilsen fra Sarah, Astrid, Majbritt og Sanne :-)

 

 

 

21. oktober 2005

 

Ja, saa er vi i Quito og vel ankommet efter gode flyninger, hvor vi endelig ikke skulle jage rundt i lufthavnen - det skyldtes at afgang med flyet fra Miami til Quito var forsinket i 2 timer :-) Saa var der tid til at spise og slappe af.

 

Med taxi kom vi fra lufthavnen til det flotte 4-stjernede hotel Dann Carlton, hvor de ikke havde vores reservationer. Men de var meget soede og venlige og vi fik straks et vaerelse, hvor der er alle bekvemmeligheder. Efter en god nats soevn og her til morgen en luksus morgenmad er vi klar til at begive os ud i Quito for at finde rejsebureauer, der kan give os et godt tilbud til Galapagos oerne.

 

Det er lidt underligt at sidde her i Quito paa dette hotel og i den grad vaere i forbindelse med omverdenen. Astrid sidder og kigger paa den danske Wendy hjemmeside efter at have skrevet breve, Majbritt og Sarah sidder og skriver loes paa computuere. Det eneste der lige nu minder os om at vi ikke er i Danmark er at teksterne paa computeren er paa spansk.

 

Nu maa vi vist hellere komme ud i solen :-)

 

Vi hoeres ved.