13. november 2005
En beretning fra Majbritt
Majbritt Galápagos oeerne Lidt om galapagos. Jeg synes Galapagos var et dejligt sted. Fordi der var butikker, restauranter, mange dyr, blandt andet leguaner, pelikaner, sealer, soeloever, blaa fodet fugle, roed fodet fugle, andre slags fugle, hajer i vandet, delfiner i vandet, krabber i hverttilfaeldet og koeer. Det var mange af de dyr vi saa. Vi boede paa et rigtig godt hotel, for vi kunne lege I en god have, vi havde to enmands senge og en dobbelt seng med en koeje oven over . vi fik morgen mad om morgen og han der passede hotelet var rigtig soed. Skrevet af Majbritt
Vi sidder i lufthavnen i Quito og vi har faaet aendret vores billet - saa vi flyver til Lima her til aften. Vi skulle gerne bo paa hotel Sheraton i aften og i morgen. Det giver os tid til at finde fly til Cuzco og lige at hvile et par dage. Forhaabentlig er der lige saa god adgang til computer, saa vi alle kan skrive.
Quito airport lies right in the middle of Quito. We litterally fly direct into the city. The hotel we stayed at when we first arrived lies right on the route where the planes come in. We could see it come directly over our heads with the wheals out and ready to land. People lives in houses next to the landing and takeoff field. Very noicy!
Alt er vel, vores fly fra Galapagos gik planmaessigt og da der ikke er den store koe i Quito lufthavn floej vi uden forsinkelser, saa vi foeler at vi nu er paa den groenne flyve gren.
Good-bye to Galapagos Islands, what a fantastic place and how lucky we were to find and stay at Bed & Breakfast Peregrina, where Joed lives. Thank you Joed for showing us around and learning the girls different cardgames - especially "40", where we try hard to remember all the rules.
Also thanks to all the other travellers on the boat with us, you were all so kind to me and the girls. All of you have a safe trip as you continue through South America - Annika (Germany), Roz, Chris & Chris (UK), Iris (Germany), Karla & Paul (Australie & UK), Liana & Kasper (UK & Denmark).
Vores sidste dyr paa Galapagos var den 95 aarige skildpadde Lonely George. Han blev fundet i 1972 paa en af de nordlige oeer og var helt alene tilbage!! alle de oerige skildpadder var doede - der var ikke mad nok, da gederne havde spist det meste af maden. Gederne er blevet indfoert paa oerne af sejlfolket fra mange aar siden. Men de er et problem for Galapagos.
Nu gaar Lonely George rundt i sit Pent House paa oeen Santa Cruz med to damer, som park folkene haaber at han vil parre sig med. Men det er altsaa ikke lykkedes endnu. Der er dog haab for Lonely George for han kan faktisk gaa hen og blive 250 aar!!! Se det kalder jeg et langt liv - men han ser altsaa ogsaa allerede meget gammel ud.
One last animal picture - this is Lonely George, he was found all by himself at a northern island back in 1972. The last one of his kind. Lonely George is now 95 years old and lives in his Penthouse in Santa Cruz. He lives with two females very similar to his species, but not yet has small Lonely Georges seen the world. There is still hope though - Lonely George can rich the age of 250 years old!!! :-)
Flere beretninger foelger :-) Naeste gang ved at klikke paa Peru linket.
Mange flyvende hilsener fra os alle 4 - Sanne, Sarah, Astrid og Majbritt :-)
12. november 2005
Saa har vi fast grund under foedderne igen, men nu er vi saa vandt til at vaere paa havet, at nu hvor jeg sidder her paa stolen foran computeren, skal jeg tage mig i ikke at gynge frem og tilbage. Sikke vi har sejlet og sikke store boelger og sikke en lille baad vi var paa!!! :-) Ja, vi valgte jo en lille oekonomibaad - ikke at vi slap billigt, men vi slap billigere. Tilgengaeld har vi rokket og rullet som aldrig foer.
Vi fik de 2 forreste kahytter og det er jo helt ude i forstavnen, hver havde to koejer og med 2 rygsaekke paa gulvet i hver kahyt kunne kun 1 person staa op derinde af gangen. Vi havde skam ogsaa et lille toilet i hvert rum og det var selvfoelgelig ogsaa smaat, derudover skulle man ligesom op et par trin faar at sidde - det lykkedes os alle at fa nivemaerker i bagen mellem toiletbraet og toilet.
Det var jo alt sammen en del af eventyret, men sikke pigerne og jeg har laert at klare os paa meget lidt plads og hvor er vores taalmodighed blevet sat paa proeve i forhold til tranghed. Nu skal vi jo kun bruge kahytterne naar der skal soves og jeg skal nok sige at med den gode mad som kokken formaaede at fremtrylle i hans lille koekken, saa kunne vi klare meget. Morgenmad, tre retter til frokost og 2 til aftensmad. Alle ombord har mindst taget et par kilo paa - ogsaa pigerne :-)
Vi var 10 passagerer i alt og det var da trangt for alle, men i loebet af dagen var vi paa ture inde paa land og kunne ellers fordele os rundt paa baaden baade foroven og fortil.
Our cabins were at the front of the boat, here is a look down into Majbritt and Astrids cabin. They had the advantage of being able to open the top of the room. They used this alot to crawl up directly onto the deck, where the of course had the best view. Unless the waves were high and they would get wet and quicly get back into their cabin :-)
Og sikke vi saa ellers har set dyr - i luften, til lands og til vands. De foerste 500 billeder af saeler er det jo nok blevet til - for saeler er der overalt og det er svaert ikke at falde for den ene nyfoedte sael efter den anden. Vi var saagar vidne til en saelfoedsel. Dessvaerre var ungen doedfoedt - naturen er barsk og det maatte vi alle sande, naar vi saa de mange skelletter af doede sael- og fugleunger. Men naar der saa paatrods er denne enorme dyrerigdom, saa er det tydeligt, at naturen styrer tingene paa glimrende vis.
Here we have two species of sea lions :-) The thing they share is that they need alot of sleep and whenever,they can get to it, they find a nice cosy spot, where they take a nap, not taking any notice of their surroundings! Sarah and sea lion.
|
|
Naestefter saeler saa har vi set saa mange leguaner i alle stoerrelser og farver - det er fantastisk som disse dyr kan overleve.
|
|
|
Above is the albatros. It starts its mating ritual by walking is a very funny way, afterwards the "fight" with their beaks like fighting with swords. It is a very amusing act. |
|
The blue footed boobie on the other hand "dances". It lifts its feets and whistles. When the she gets interested, she too dances and as the act goes on the dance faster and whistle |
Saa er der selvfoelgelig alle fuglene, hvor baade albatrossen og den blaa fodede boobie fugl er utrolig spaeende. Begge fugle opfoerdte deres parringsakt. Den blaa fodede boobie "danser" loefter simpelthen foedderne som var den ude at steppe. Hunnen accepter hannens dans ved at danse med. Det ser saa sjovt ud. Albatrossen hannen gaar en komplet ganget gangart, hvorefter de faegter med naebbene og siger de sjoveste lyde.
Paa fiskesiden var det hajerne det tog opmaerksomheden. Vi har snorklet paa livet loes og jeg skal nok indroemme, at jeg faktisk er utrolig overrasket over hvor godt pigerne svoemmer. De fulgte med paa alle de lange ture og selv om de svoemmede uden vaaddragter klarede de det lige saa fint som de voksne. Vandet er jo saa fantastisk klart og der var et vaeld af fisk i alle farver. Vi saa somsagt hajer - hvidtippede hajer, havskildpadder og rokker. Paa et tidspunkt legede vi med saeler, men en mor synes vi kom lidt for taet paa, saa vi var flere i gruppen, der lige blev nappet. Ikke pigerne, men jeg fik da et blaat maerke efter biddet paa min venstre arm. En anden dag da pigerne og jeg svoemmede kom en sael hen til os og legede rundt. Det er fantastisk sjovt, men vi kunne ikke lade vaere med at skrige af forskraekkelse, da den dukkede op ud af ingen ting og den svoemmede bare saa staerkt rundt om os. Jeg tror jeg fik nogle gode billeder af den og pigerne med vand kameraet, men de fremkaldes foerst i New Zealand.
I dag paa vej tilbage til havnen var vi saa heldige at faa foelgeskab af en ca. 5 delfiner. Det var saa flot. De raessede af sted sammen med baaden og sprang og hoppede foran. Et styk videoklip kom der ud af det og forhaabentlig ogsaa et billede.
The last day on our way back to the Port Ayora on Santa Cruz, we were joined by about 5 dolfins. Fantastik animals, so playfull and so fast. The jumped around up front of the point. Some several meters up in the air.
Whenever we sailed between the islands, we had to lay down. If it was at daytime it would be up on the deck. Here Astrid is trying to keep the wind and noice from the engine out. It didn´t always do the trick and several times I had to hold the girls out over the boat, when they got seasick.
De sidste 2 naetter har vi spist soesygetabletter efter aftensmaden, da vi begge dage har sejlet ca. 7 timer lige efter aftensmaden fra den ene oe til den naeste. Farvandet mellem oerne er jo Stillehavet og der er dybt - boelgerne er som paa Tonga og med vores lille baad var det det bare med at komme ned at ligge i vores senge og faa lukket oejene. Vi er ellers blevet rimelig soestaerke, men altsaa ikke til de laengere ture. Et par gange i loebet af dagene har jeg maatte holde pigerne ud over vandet, naar soesygen tog dem. Men altsaa nu er vi tilbage paa land og skal afsted tilbage til Quito i morgen.
Jeg haaber paa at faa aendret afgangen til Lima til i morgenaften i stedet for paa torsdag. Men det faar I hoere naermere om.
Se hvor vi beskytter os mod den staerke sol.
The sun is so strong, so we never went anywhere without our hats. Here we are at our last island. Sitting on black lava, we a single gren plant growing on it.
Vi tales ved - mange glade rokkende hilsener fra os alle 4 :-)
6. november 2005
Godmorgen til jer alle. Det er nu soendag d. 6. november og dagen er oprundet for vores baadtur rundt om paa Galapagos oerne.
Den forrige side var ved at blive lige langsom nok med de mange billeder saa jeg har lavet en ny, hvilket forhaabentlig vil goere det nemmere for jer at aabne siderne.
Lige som vi sad i en baadtaxi i gaar saa vi vores baad Comorant komme sejlende ind i havnen og laegge til. Gaesterne omborg forlader baaden i dag, hvorefter det er vores tur til en uges cruise rundt om paa oerne.
Det er jo saadan, at vi ikke maa bevaege os rundt paa Galapagos paa egen haand. Vi skal saa at sige eskorteres, alle baade er registrerede og godkendt af myndighederne og der skal vaere en specifikt uddannet Galapagos guide med paa baaden. Vi bliver 10 gaester ombord paa skibet.
Men mere om det naar vi kommer afsted paa den tur.
Vi har simpelthen bare nydt denne oe Santa Cruz og havnebyen Puerto Ayora, der er en af de faa byer paa oerne og den stoerste med ca. 25.000 indbyggere. Hver dag efter lektier ca. kl. 11 har vi taget afsted paa tur f.eks. til en af de meget flotte strande.
Og denne med helt fint hvidt sand, der bare rakte saa langt oejet rakte gjorde bestemt indtryk :-) Vi havde faet at vide at vi ville kunne komme at snorkle sammen med hajer - smaa hajer, men til Sarah store skuffelse (og min lettelse) var der ikke nogen inde, hvor vi snorklede. Vi kunne dog se deres finner laengere ude i vandet. Og vi er naesten blevet garanteret at vi nok skal komme til at snorkle med hammerhajer. Jeg skal indroemme at jeg ikke er vil med tanken. Men alle forsikrer mig om, at der ikke sker noget og aldrig er sket nogle overfald med Galapagos hajer!!!
Ja, lige med undtagelse af ham der var saa dum!! at svoemme i farvand, hvor saelerne var i gang med at foede. Han mistede lidt koed!!!
Et andet skoent sted vi har nydt flere gange er en Grietas, som er en indlandssoe, dannet af det vand der kommer fra bjergene og det vand som kommer fra havet. Begge vandtyper blandes i denne soe og filtreres gennem stenen. Det giver en fantastisk farve - ganske som i flere af bassinerne i Danmarks Akvarium. Der er store flotte fisk og en par enorme aal - moraene aal tror jeg. Dybden er 12 m. og soen er omkranset af klipper der gaar lodret ned.
Den foerste dag, var der ikke andre paa stedet og vi troede ikke vi kunne bade - turde ikke :-) Men Joed, der ejer og bor paa stedet hvor vi er indlogeret tog os med en dag og siden da er vi blevet afhaengig af svoemmeture, snorklen og spring fra klipper.
Joed is allready up on the rock and the girls are on there way up there. The Grietas is a lake with a mixture of freshwater from the mountains and seawater from the ocean. Its 12 m. deep and excellent for jumping into from heights and to snorkel in.
And here Majbritt jumps right of the cliff soon after followed by Astrid and Sarah.
I tried 2 times myself, but jumping of cliffs from what to me seems like high up is not really me. So I stayed down in the water and snorkled - being able to see all the way to the bottom 12 m. down - thats how clear the water was.
Yesterday was our last day at the place and on the way home we stopped at what we call Astrids restaurant. The restaurant where we celebrated her birthday.
The girls once again fed Fred by throughing pieces of fish up in the air. Fred and several other birds would fly around the girls heads to get whatever was thrown up there. We said goodbye to Fred the frigatebird, the chef Roque (to the left) and his brother who own the restaurant (to the right).
The restaurant Angermeyer is so recommendable to all who comes by the Galapagos. The food is excellent, the view is fabulous and the service and friendlyness is not seen better. We want to thank you so much the restaurant, the owner and Roque the chef for being so kind and making Astrids birthday very special.
Som mange af jer har bemaerket er der ofter skydet paa vores billeder. Vi har mest haft overskyet vejr. Men da det er varmt 25 grader - er det paa ingen maade et problem. Mange af jer ved, hvordan jeg skyer solen og soeger daekning baade grundet at jeg hurtig bliver roed, men ogsaa grundet varmen. Det gode er da ogsaa at det daekker en smule for UV straalende og netop dem skal man ikke kimse af paa Galapagos.
Oerne ligger jo lige midt paa Aekvator, hvilket betyder gaar direkte ind paa landet og ikke i en skraa bane som vi oplever det i Danmark. (omtrent noget i den stil :-)) Det betyder at solen er saa utrolig skrap. Den foerste dag i Quito havde jeg taget solcreme paa i ansigtet paa trods af at det var overskyet - bare for en sikkerhedsskyld taenkte jeg. Det kunne jo vaere at solen kom frem.
Solen kom aldrig frem den dag. Men paa det stykke ryg/nakke, hvor min bluse ikke daekkede blev jeg saa solskoldet som jeg ikke har vaeret de sidste 20 aar. Jeg var maaloes og med den oplevelse er vil alle meget op paa maerkerne med at smoere os ind i solcreme fra morgenstunden. Vi har ofte langaermede troejer paa og altid solhat paa af samme aarsag. Ja, ok, saa ikke lige paa det billede med Fred!!!
The Landscape at the Galapagos is often very bare and rocky from the lava. Very dry too. Woods of cactus is very commen and the paths are paved with natural rocks of lava.
Here is Sarah and Joed on the move. Joed defiantly most wisely dressed with hat and t-shirt :-)
Majbritt is eager to teach Joed many Danish words and sentences. Not all of the are very usefull, but Majbritts has a grand time. And Joed plays along.
There are plenty of coconuts here, but it did take some days before we had the chance of drinking from a fresh coconut. I certainly brought back memories of Tonga.
Nothing is better for your first, than fresh coconutmilk. I´m sure Sarah and Astrid agrees with me on that.
Lots of fruit, vegetables, meat and fish at the market. Of course!! :-) We bought a big watermelon and tried several new fruits. Especially the tree tomato is great for blending and making drinks from. Very sweet and tasty.
I will todays writing with yet another picture of a sea lion. They are so cute as they ly around. This time on the back of a boat. We took the picture going to the Grietas and when we came back 5 hours later. It was still lying there - no, it was not dead! It just has all the time in the life to reflect on life :-)
We have to go back to our room, pack our luggage and say a very hard felt goodbye to Joed. The boattrip lies ahead and we have to move on to next country - Peru. Thank you Joed for making our stay in Purto Ayora - so extra special.
Den naeste uges tid faar vi ikke adgang til internet. Vi kommer praktisk talt ikke i kontakt med andre mennesker, da de oevrige oeer ikke er befolket. Vi faar dog nok et stop i Purto Ayora og hvis der er tid skriver vi igen.
Mange glade vilddyrs hilsener
Sanne, Sarah, Astrid og Majbritt
